Udgivet i af — Skriv en kommentar

Hvad er reglerne i Padel

Hvad er reglerne i Padel

Opdag reglerne i Padel og forbedre dit spil. Lær om pointtælling, serv, boldens spilbarhed og strategier for at dominere denne spændende sport.

Padel er en populær ketsjersport, der spilles på mindre baner med glasvægge og solide overflader. Reglerne i padel kan variere lidt fra land til land og mesterskab, men her er nogle generelle regler:

Bane:

Padelbanen har en rektangulær form og er opdelt af net. Banen er normalt 20 meter lang og 10 meter bred. Bortset fra indgangen er der glasvægge rundt om sporene.
Bold: Brug en lille bold, der ligner en tennisbold, men lidt langsommere og med mindre tryk.

Spillet:

Padel spilles normalt i double, med to spillere på hver side af nettet. Målet er at få bolden over nettet og lande på modstanderens banehalvdel.

Serve:

Serven skal udføres med lav hånd, bolden skal lande først, og derefter serviceområdet over nettet. Serven skal være under taljen, og bolden må ikke røre væggen inden for servelinjen.

Bevogtet:

Efter returnering af serven skal bolden ramme muren, indtil den vender tilbage. Spillere kan aktivt bruge vægge i deres spil ved at lave bandejas (højt afkast mod væggen) eller víboras (flade afkast langs væggen).

Double Touch:

En spiller kan ikke slå bolden to gange i træk. En “volley” (bold i luften, men ikke på jorden) er tilladt, efter at modstanderen har returneret bolden.

Point:

Point er som følger: 0, 15, 30, 40 og spil. Hvis begge hold scorer 40 point, er der uafgjort, hvilket betyder, at holdet skal vinde to på hinanden følgende point for at vinde spillet.

Scoring:

Scoring kan opnås på en række måder, herunder når bolden rammer muren og lander uden for modstanderens banehalvdel, hvis modstanderen slår bolden ud af banen, eller hvis modstanderen begår fejl (såsom et berøring af nettet eller et dobbelttryk).

Dette er nogle grundlæggende regler i padel. Det er altid tilrådeligt at tjekke de specifikke regler vedrørende spillestedet eller turneringen, da der kan være mindre ændringer.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

LykkeLiga vinder Danskernes Idrætspris

På få år har LykkeLiga formået at rykke konceptet, der tilbyder håndbold for udviklingshæmmede børn og unge, milevidt. Nu er LykkeLiga vinder af Danskernes Idrætspris.

Siden den tidligere håndboldlandsholdsspiller Rikke Nielsen i 2016 fik ideen til at oprette et håndboldhold for udviklingshæmmede børn, er det kun gået én vej, og det er frem. Hele landet er blevet smittet af LykkeLiga-gejsten, der lader udviklingshæmmede børn og unge opleve glæden ved håndbold og holdånd. 37 klubber i Danmark plus Grønland og Færøerne har meldt sig på banen og er nu med i LykkeLiga. Desuden er der kommet forespørgsler fra Norge, Tyskland og Kroatien, og for nylig har en sydkoreansk håndboldklub vist interesse for at kopiere det populære idrætsinitiativ.

Netop på grund af den store udvikling, LykkeLiga har gennemgået, vinder konceptet Danskernes Idrætspris 2018.

Danskernes Idrætspris er præsenteret af e-Boks i samarbejde med DIF og DR P4 og med prisen, der blev overrakt til DR’s show Sport 2018, modtager LykkeLiga 100.000 kr.

“Tusind tak. Jeg har næsten ikke tid til at holde tale, for jeg skal jo kramme alle mine Lykkebørn her på scenen. Den her pris går til 557 nye håndboldstjerner og 257 frivillige trænere, som hver uge gør en kæmpe forskel. Tak,” sagde en tydligt rørt Rikke Nielsen på scenen til Spot 2018.

Annoncen, der rykkede noget

Idéen bag LykkeLiga opstod, da Rikke Nielsen skulle finde et idrætshold til sin datter, der har Downs syndrom. Hun satte en annonce i avisen, der opfordrede til, at man kunne komme og spille håndbold med hende og datteren. Det gav pote. Der kom 21 til den første træning.

På grund af initiativet vandt Rikke Nielsen ’Årets Forbillede’ til DR’s Sport 2016, og efter overrækkelsen begyndte flere interesserede at kontakte hende for at starte flere håndboldhold op for udviklingshæmmede rundt om i landet.

Inspirerer hele landet

Det var Susanne Søndahl Wolff, kommunikationsdirektør i e-Boks og Niels Nygaard, formand for DIF, der præsenterede de tre nominerede, og derefter udnævnte LykkeLiga som vinder. Prisen blev overrakt af OL-dressurrytter Cathrine Dufour, der har siddet med i P4’s dommerpanel, hvor hun udvalgte de sjællandske idrætsinitiativer.

Danskernes Idrætspris gives til det projekt, der er med til at styrke, udvikle eller nytænke idrætten i Danmark, og når LykkeLiga ender som vinder af prisen, så skyldes det i høj grad den udvikling, som LykkeLiga har været igennem, og den måde, som projektet har inspireret resten af landet på.

”LykkeLiga har formået at rykke sig milevidt på kort tid. En lang række foreninger har allerede ladet sig inspirere af konceptet, og udlandet har også vist interesse. Her er tale om et bæredygtigt koncept, der i høj grad spreder glæde i idrætsdanmark,” siger formand for Danmarks Idrætsforbund, Niels Nygaard.

Det var via en afstemning i de regionale P4-distrikter, der blev fundet otte initiativer, som bestyrelsen i Danmarks Idrætsforbund kunne vælge en vinder imellem. Intet mindre end 16.803 danskere var inde på www.danskernesidrætspris.dk og stemme på deres favorit til prisen.

Om e-Boks
5 mio. danskere modtager hvert år post i e-Boks – den digitale postboks, som er tilgængelig fra en hvilken som helst computer eller smartphone over hele verden. Herudover er der yderligere 7 mio. borgere, der modtager posten digitalt i resten af Norden og andre lande. I 2017 blev 442 mio. dokumenter leveret via e-Boks. Blandt afsenderne er alle danske banker, alle landets kommuner og statslige styrelser, ATP, en række realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, energiselskaber, fagforeninger og teleselskaber samt arbejdsgivere, som sender lønsedler til deres medarbejdere. e-Boks er ligeligt ejet at Nets og PostNord.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Nordjysk badmintontræner blev Årets Energibundt

Efter flere år som frivillig fik Gitte Paulsen fra Lindholm Badminton Klub – under DR’s store show Sport 2018 – overrakt Ørsted og Danmarks Idrætsforbunds pris som Årets Energibundt.

Da Sport 2018 lørdag aften rullede over skærmen, modtog Gitte Paulsen prisen Årets Energibundt. Hun fik den som en anerkendelse for sit store, frivillige engagement i Lindholm Badminton Klub i Nørresundby, hvor hun igennem tiden har ageret alt fra badmintontræner til tilrettelægger af stævner og arrangementer.

Gitte Paulsen vandt prisen foran to andre nominerede, Lis Bay og Anders Scheibel, for sit mangeårige og imponerende engagement i Lindholm Badminton Klub, hvor hun har stor betydning for klubbens mangfoldighed og sociale sammenhold.

Med prisen får Gitte 75.000 kr., hvoraf 50.000 kr. går til Lindholm Badminton Klub og 25.000 kr. til Gitte Paulsen selv. De to øvrige nominerede modtager hver 10.000 kr. for deres store frivillige indsatser i henholdsvis Tissø Roklub og Roskilde BMX-klub.

Gitte Paulsen ved allerede, hvad den store pris skal bruges til.

“Jeg vil foreslå bestyrelsen, at vi bruger pengene til en træningslejr for børn og frivillige,” siger Gitte Paulsen, som har formået at vækste Lindholm Badmintonklub fra 35 til 108 ungdomsspillere på en enkelt sæson.

”Du skal engagere forældrene – og de behøver kun at bidrage i små doser. Og så skal du ud til skolerne og vise børnene, hvilke gode muligheder der er i den lokale badmintonklub,” siger Gitte Paulsen.

Gitte, der i dag er 53 år, har selv spillet badminton, siden hun var barn og har nydt godt af fællesskabet i foreningslivet. Nu hvor eliteplanen er fortid, har hun valgt at give det tilbage, hun selv har fået i mange år – ved at engagere sig i foreningslivet. Hun er i dag formand for Badminton Nordjylland og aktiv træner og igangsætter i Lindholm Badminton Klub.

”Jeg vil gerne give noget tilbage. Det kan jeg gøre ved selv at engagere mig, men også ved at sætte noget i gang, som fungerer, selv når jeg ikke kan komme ned i klubben,” siger Gitte og fortsætter: ”Alle vil gerne hjælpe. Men det kan virke uoverskueligt, hvis ikke du ved hvordan.”

Prisen Årets Energibundt er stiftet af Ørsted og Danmarks Idrætsforbund som en hyldest til det fantastiske arbejde, der lægges i idrætsforeningerne landet over. Prisen går til en frivillig, der med en særlig indsats og engagement bidrager til sammenholdet i idrætsforeningen.

”Energibundter som Gitte, Lis og Anders er hver dag med til at gøre en stor forskel for de lokale sportsforeninger med deres særlige engagement. De lægger en kæmpe, frivillig indsats i at arrangere, træne og i særlig grad bidrage til sammenholdet i foreningen. Det er en uselvisk indsats, der er helt afgørende for de lokale foreninger,” siger HR-direktør i Ørsted, Hanne Blume, der overrakte prisen til Gitte Paulsen.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Wozniacki vinder Danmarks største idrætspris

 

Foto: Lars Møller

Ved Sport 2018 i Herning blev Caroline Wozniacki for anden gang i karrieren kåret som Årets Sportsnavn.

 

Foran tusindvis af tilskuere i Jyske Bank Boxen i Herning til Sport 2018 kunne H.K.H. Kronprins Frederik løfte sløret for, at Caroline Wozniacki løb med den største danske sportspris, Årets Sportsnavn 2018.

Morten Mølholm Hansen, der er direktør i DIF og medlem af priskomitéen til Årets Sportsnavn, siger:

”Vi har haft et hav af fornemme danske sportspræstationer på den internationale scene i 2018. Caroline Wozniackis præstation ved Australian Open stikker dog ud som den allerstørste, så hun er en fuldt fortjent vinder af Årets Sportsnavn, som jeg i al ubeskedenhed kalder for Danmarks største idrætspris.”

Morten Mølholm Hansen fortsætter:

”Konkurrencen i international tennis er kæmpe stor. Der findes stort set ikke et land i verden, hvor man ikke spiller tennis, så at vi har en dansker, der vinder en af verdens største turneringer og samtidig bliver nummer et på verdensranglisten, er fænomenalt. ”

Caroline Wozniacki vandt titlen som Årets Sportsnavn foran de to andre nominerede, cykelrytteren Michael Valgren og fodboldspilleren Pernille Harder.

Tre titler og en førsteplads

Årsagen til, at Caroline Wozniacki for anden gang i karrieren kan kalde sig Årets Sportsnavn, er, at hun i 2018 endelig kunne løfte et Grand Slam-trofæ. Efter 14 dages tennis i høj varme tog hun den ene skalp efter den anden og besejrede i finalen verdensranglistens nummer et, rumænske Simona Halep. Efter finalesejren kunne Caroline Wozniacki ikke blot lade sig hylde som vinder af Australian Open, men også som ny verden

setter på ranglisten. Efter karrierens ubestridte højdepunkt ’down under’ vandt Caroline Wozniacki også WTA-titlerne Eastbourne International og China Open.

Caroline Wozniacki kunne ikke selv være til stede ved prisoverrækkelsen, da hun i øjeblikket spiller turneringer i New Zealand og Australien som forberedelse til Australian Open. Caroline Wozniacki var derfor med på en Skype-forbindelse under Sport 2018:

”Tusind, tusind tak for prisen som Årets Sportsnavn. Jeg er stolt over at repræsentere Danmark ude i verden. Det har været et fantastisk år. Jeg har drømt om en Grand Slam-titel, siden jeg var et lille barn. Det virker stadig surrealistisk, at den drøm gik i opfyldelse for et år siden, da jeg vandt i Sydney,” sagde Caroline Wozniacki fra den anden side af jorden.

Årets Sportsnavn for 28. gang

DIF har siden 1991 uddelt prisen Årets Sportsnavn sammen med Jyllands-Posten. Udover for anden gang at indskrive sig i en perlerække af danske sportsprofiler, som tidligere har vundet prisen, så modtager Caroline Wozniacki 75.000 kroner.

Afgørelsen

Ansvaret for den endelige kåring var lagt i hænderne på en priskomité bestående af kulturminister Mette Bock, DIF-formand Niels Nygaard, DIF-direktør Morten Mølholm Hansen, Team Danmark-formand Frank Jensen, Team Danmark-direktør Lone Hansen, samt chefredaktør Jacob Nybroe og sportsredaktør Thomas Møller Kristensen fra Jyllands-Posten.

Tidligere vindere af Årets Sportsnavn

1991: Mette Jacobsen, svømning
1992: Jesper Bank, sejlsport
1993: Damelandsholdet, håndbold
1994: Damelandsholdet, håndbold
1995: Mette Jacobsen, svømning
1996: Bjarne Riis, cykling
1997: Wilson Kipketer, atletik
1998: Letvægtsfireren, roning
1999: Camilla Martin, badminton
2000: Damelandsholdet, håndbold
2001: Thomas Bjørn, golf
2002: Tom Kristensen, motorsport
2003: Nicki Pedersen, speedway
2004: Letvægtsfireren, roning
2005: Tom Kristensen, motorsport
2006: Mikkel Kessler, boksning
2007: Rasmus Quist og Mads Rasmussen, roning
2008: Herrelandsholdet, håndbold
2009: Lotte Friis, svømning
2010: Caroline Wozniacki, tennis
2011: Jeanette Ottesen, svømning
2012: Lasse Norman Hansen, cykling
2013: Maja Jager, bueskydning
2014: Camilla Pedersen, triatlon
2015: René Holten Poulsen, kajak
2016: Pernille Blume, svømning
2017: Viktor Axelsen, badminton
2018: Caroline Wozniacki, tennis

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Lotte Friis nyt medlem af Sportens Hall of Fame

Svømmedronningen Lotte Friis blev lørdag aften ved DIF og DR’s Sport 2018-show optaget i Sportens Hall of Fame.

Lotte Friis er nyt medlem af det fineste selskab i dansk sport, Sportens Hall of Fame. Busten af den 30-årige svømmer blev under store klapsalver afsløret ved DIF og DR’s Sport 2018-show i Jyske Bank Boxen i Herning.

Da Sportens Hall of Fame blev etableret i 1992, blev Ragnhild Hveger optaget, og der skulle altså gå 27 år, før den næste svømmer fandt vej til det eksklusive selskab.

”Det er en kæmpe ære at komme med i dette selskab, og det gør mig meget stolt, for det er en stor anerkendelse af min karriere,” siger Lotte Friis, der indstillede sin karriere i april 2017 og med sine kun 30 år er det yngste medlem af Sportens Hall of Fame nogensinde.

Turde drømme stort

Trods sin unge alder har hun en lang og flot karriere bag sig. Allerede som 16-årig slog Lotte Friis igennem internationalt som seniorsvømmer med en EM-sølvmedalje. Siden fulgte et svømmebassin af medaljer til europa- og verdensmesterskaber på både kort- og langbane. Og så vandt hun som den første danske svømmer i 20 år en olympisk medalje, da hun med en imponerende slutspurt sikrede sig bronze ved OL i Beijing i 2008.

”Medaljen i Beijing var et kæmpe skulderklap. Jeg fik bevist, at jeg var god nok, og at de mange timer i bassinet ikke var forgæves,” siger Lotte Friis, der kan kigge tilbage på en karriere med op- og nedture.

”Jeg er glad for og stolt over min karriere. Den har været fyldt med både sjove oplevelser og hårde stunder. Men alt sammen har udviklet mig som menneske, og jeg har lært meget af at sætte mål og af at turde drømme stort,” siger Lotte Friis.

Svømmerenæssance

Medaljen i Beijing vægter særlig tungt, når Sportens Hall of Fame-komitéens formand, Niels Nygaard, kigger tilbage på Lotte Friis’ karriere.

”Det var en fantastisk præstation, og medaljen var startskuddet til en renæssance for dansk svømning. Lotte viste med sin medalje i Beijing vejen for de andre danske svømmere, som sidenhen også har leveret topresultater,” siger Niels Nygaard, der også er formand for Danmarks Idrætsforbund.

”Trods sin unge alder, har hun haft en lang og glorværdig karriere, og hun er et meget værdigt medlem af Sportens Hall of Fame,” understreger han.

Fakta om Lotte Friis

Født: 9. februar 1988

Udvalgte resultater:

Langbane: OL-bronze 800m (2008), VM-guld 800m (2009), VM-guld 1.500m (2011), VM-sølv 1.500m (2009, 2013), VM-sølv 800m (2011, 2013), EM-guld 800m (2010), EM-guld 1.500m (2010), EM-bronze 400m (2010), EM-bronze 1.500m (2008)

Kortbane: VM-sølv 800m (2012), EM-guld 800m (2007, 2009, 2011, 2012), EM-sølv 400m (2009, 2011, 2012, 2013), EM-sølv 800m (2004, 2013), EM-bronze 800m (2008)

Medlemmer af Sportens Hall of Fame:

Lotte Friis (optaget i 2019)
Tom Kristensen, racerkører (2018)
Eskild Ebbesen, roer (2017)
Peter Gade, badmintonspiller (2016)
Lars Christiansen, håndboldspiller (2015)
Brian Laudrup, fodboldspiller (2014)
Camilla Martin, badmintonspiller (2013)
Camilla Andersen, håndboldspiller (2012)
Hans Nielsen, speedwaykører (2011)
Poul-Erik Høyer, badmintonspiller (2010)
Jesper Bank, sejlsportsudøver (2009)
Wilson Kipketer, atletikudøver (2008)
Peter Schmeichel, fodboldspiller (2008)
Michael Laudrup, fodboldspiller (2007)
Anja Andersen, håndboldspiller (2007)
Tom Bogs, bokser (2002)
Preben Elkjær, fodboldspiller (1999)
Morten Olsen, fodboldspiller (1998)
Morten Frost, badmintonspiller (1997)
Erik Gundersen, speedwaykører (1996)
Allan Simonsen, fodboldspiller (1995)
Leif Mortensen, cykelrytter (1994)
Niels Fredborg, cykelrytter (1993)
Gunnar ‘Nu’ Hansen, sportsjournalist (1993)
Ole Olsen, speedwaykører (1992)
Lene Køppen, badmintonspiller (1992)
Ole Ritter, cykelrytter (1992)
Erik Hansen, kajakroer (1992)
Erland Kops, badmintonspiller (1992)
Kurt Nielsen, tennisspiller (1992)
Paul Elvstrøm, sejlsportsmand (1992)
Lis Hartel, dressurrytter (1992)
Ragnhild Hveger, svømmer (1992)
Knud Lundberg, sportsjournalist samt fodboldspiller, mv. (1992)

Sportens Hall of Fame-komité består af:

Niels Nygaard (formand), formand for DIF
Lone Hansen, direktør for Team Danmark
Preben Elkjær, Sportens Hall of Fame-medlem
Anders Kern Boje, underdirektør i DR
Per Bank, CEO for Salling Group
Jan Jensen, sportskommentator på Ekstra Bladet

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Idrætten rykker ind i landets vuggestuer og børnehaver

Siden 2012 er antallet af idrætscertificerede dagtilbud i Danmark firedoblet. De første år af barnets liv er afgørende for den motoriske udvikling og bevægelsesglæden.

Børnene i landets børnehaver og vuggestuer prøver i stigende grad kræfter med at balancere på forhindringsbaner, rulle på skrænter og få motorisk træning. Siden 2012 er antallet af idrætscertificerede børnehaver og vuggestuer i DGI, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og VIA University College steget fra 111 til 442.

”De tre første leveår er afgørende for ethvert barns udvikling. Det gælder i høj grad også for den motoriske udvikling og bevægelsesglæden. Derfor er det afgørende for vores arbejde for et mere aktivt Danmark i ’Bevæg dig for livet’, at pædagoger og ledere i daginstitutioner har taget dagsordenen til sig. Og at vores børn bliver præsenteret for et bredt idrætsudbud og oplever glæden ved at bevæge sig i en tidlig alder. Det gør en kæmpe forskel”, siger Charlotte Bach Thomassen, formand i DGI.

For at opnå en idrætscertificering, skal institutionens personale gennemgå et uddannelsesforløb med både teori og praktiske øvelser. Pædagogerne tager selv aktiv del i øvelserne, så de får bevægelsen helt ind under huden.

Mere skoleparate børn
Det er ikke kun den motoriske udvikling, der får et løft ved det stigende antal idrætscertificeringer. Erfaringer fra de certificerede børnehaver viser også en positiv effekt på andre områder.

”Det helt store formål er at sikre glade børn gennem leg, bevægelse og idræt. Samtidig viser vores undersøgelser, at børn i idrætscertificerede børnehaver i højere grad end deres jævnaldrende starter i skole til tiden. Den kropslige dannelse har altså også betydning for børns generelle udvikling. De samme resultater har vi set i folkeskolen, hvor bevægelse har haft en stor positiv effekt på både trivsel, koncentration og læring,” siger Niels Nygaard, formand i DIF.

Bevægelse i dagtilbud fik et yderligere løft i sommeren 2018, hvor den nye dagtilbudslov trådte i kraft. Her er der styrket fokus på motorisk udvikling og samarbejdet mellem dagtilbud og de lokale idrætsforeninger. DGI, DIF og VIA University College samarbejder nu med kommuner om at kvalificere de enkelte dagtilbuds arbejde med bevægelse og understøtte dagtilbuds samarbejde med lokale idrætsforeninger.

Idrætscertificerede børnehaver og vuggestuer i DGI, DIF og VIA University College:
2012 = 111
2013 = 155
2014 = 228
2015 = 269
2016 = 335
2017 = 377
2018 = 442

Om Bevæg dig for livet:
Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation. Det er visionen i Bevæg dig for livet, der er Danmarkshistoriens største idrætspartnerskab mellem DGI, Danmarks Idrætsforbund, TrygFonden og Nordea-fonden, og involverer hele Danmark.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

17-årig golfspiller er Årets Fund i dansk idræt

Golfspilleren Nicolai Højgaard er blevet kåret til Årets Fund 2018 foran badmintonspilleren Line Christophersen og cykelrytteren Julius Johansen.

 

Nicolai Højgaard har vundet et hav af titler i 2018, og her til aften kunne den kun 17-årige golfspiller føje endnu en titel til samlingen. Med titlen som Årets Fund 2018 indskriver Nicolai Højgaard sig i perlerækken af store danske sportsstjerner som fx Caroline Wozniacki, Daniel Agger og Viktor Axelsen, der alle tidligere er blevet kåret som Årets Fund i dansk idræt.

”Nicolai Højgaard er en fuldt fortjent og værdig vinder af Årets Fund 2018. Man bliver nærmest forpustet, når man kigger ned over hans meritter i 2018, og jeg er sikker på, at han i fremtiden vil føje endnu flere og endnu større titler til den i forvejen prangende resultatliste,” siger Morten Mølholm Hansen, der er direktør i DIF og med til at kåre Årets Fund.

Retter man blikket mod Nicolai Højgaards resultatliste i 2018 så springer blandt andet en EM-guldmedalje for amatører, en VM-guldmedalje for hold, en EM-sølvmedalje for klubhold, en guldmedalje ved det uofficielle junior-VM for hold og en sejr i Bravo Tours Open i øjnene.

Spirende talentmasse i dansk idræt

Alle specialforbund under DIF kan indstille kandidater til at blive Årets Fund. Den mulighed benyttede 27 specialforbund sig af i 2018, hvilket er rekordmange i forhold til tidligere år.

”Det er hvert år svært at vælge vinderen af Årets Fund, og i år var ingen undtagelse. Tværtimod. Rekordmange specialforbund havde budt ind med egnede kandidater til titlen, så det at komme i top 10 er en stor præstation i sig selv. De mange egnede kandidater fra 27 forskellige idrætter vidner om, at talentmassen blomstrer i specialforbundene, hvilket lover godt for fremtiden for dansk eliteidræt,” siger Morten Mølholm Hansen

Top 10

Kåringen af Årets Fund findes via en pointafgivning. Det er Danmark Idrætsforbund, Team Danmark samt Politikens chefredaktion, sportsredaktør og sportsredaktion, der uddeler fra 10 til et point blandt de indstillede. De tre bedst placerede i kåringen får henholdsvis 100.000, 15.000 og 10.000 kroner, mens der en 5.000 kroner til de øvrige syv nominerede.

Årets Fund 2018:

1. Nicolai Højgaard, golf, 50 point

2. Line Christophersen, badminton, 44 point

3. Julius Johansen, cykling, 41 point

4. Rajbek Alvievich Bisultanov, brydning, 35 point

5. Jacob Bruun Larsen, fodbold, 30 point

6. Anna Munch, sejlsport, 23 point

7. Kristina Jørgensen, håndbold, 17 point

8. Michel Corbalan, karate, 12 point

9. Victor Hald Thorup, skøjteløb, 10 point

10. Stephanie Grundsøe, skydning, 9 point

Udgivet i af — Skriv en kommentar

145 EM- og VM-medaljer til Danmark i 2018

Rekordmange specialforbund vandt EM- og VM-medaljer i 2018, men den danske medaljehøst haltede i de sommerolympiske sportsgrene.

52 guldmedaljer, 42 sølvmedaljer og 51 bronzemedaljer. Sådan lyder medaljebundlinjen, når elitesportsåret gøres op. Til de 145 medaljer skal desuden lægges blandt andet en Grand Slam-sejr i tennis, en Ryder Cup-sejr i golf, en cykelsejr i Amstel Gold Race og et All England-mesterskab i badminton, som ikke kan aflæses i medaljestatistikken.

”2018 har været et flot dansk sportsår, hvis man tæller de vundne EM- og VM-medaljer samt medregner de mange andre store danske sejre, der er hevet i land på den internationale scene. Det er dog ikke selve antallet af titler, som jeg primært hæfter mig ved, men mere mangfoldigheden i sportsgrene, som medaljerne er vundet i. I 2018 har 31 specialforbund vundet EM- og VM-medaljer. Det er rekord, og det er vi stolte over,” siger Morten Rodtwitt, der er leder i Team Talent og Elite i DIF. Han fortsætter:

”I eliteidrætten elsker vi medaljer, og vi kan bedst lide dem af guld. I 2018 vandt danske atleter hele 52 EM- og VM-guldmedaljer, hvilket er rekord. Det, synes jeg, er værd at kippe med Dannebrog over.”

Den olympiske dimension

Hvis man dykker ned i statistikkerne, så er alt imidlertid ikke rosenrødt. I 2014, som er det bedst sammenlignelige år pga. den internationale mesterskabsturnus, vandt danske atleter otte VM-medaljer i sommerolympiske sportsgrene, mens det blev til fem i 2018.

”Det er ingen hemmelighed, at den klart største internationale konkurrence findes i de sommerolympiske sportsgrene, og her har det medaljemæssigt haltet for de danske atleter i 2018. Når vi isolerer de sommerolympiske sportsgrene i den store medaljestatistik, så vandt Danmark tre VM-medaljer færre i 2018 end i 2014, og det blev ikke til en eneste af guld i år. Det viser med al tydelighed, at den internationale konkurrence bliver stadig skarpere, og at vi i Danmark ikke kan hvile på laurbærrene efter et fænomenælt OL i Rio i 2016,” siger Morten Rodtwitt, der også er chef de mission for det danske OL-hold, og fortsætter:

”Jeg kunne vælge at tage de pessimistiske briller på, men det ligger for det første ikke til min natur at slå op i banen, og for det andet så er det vigtigt at få alle nuancerne med, når vi evaluerer 2018 i en olympisk optik. Med det mener jeg, at vi i 2014 havde 20 top 8-placeringer, mens det tal i 2018 er steget til 24. Det viser, at bredden i den danske elite er stor, og at vi skal bruge 2019 på at få rykket de små marginaler, så danske atleter kan hoppe fra en placering som nummer 4-8 og op på medaljepodiet.”

Næste OL afvikles i Tokyo i sommeren 2020, og ved udgangen af 2019 er det muligt at komme med et kvalificeret gæt på den danske OL-holdstørrelse samt en forventning om, hvordan den danske medaljehøst bliver i den japanske hovedstad.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Mathias Boe rykker teltpælene til udlandet

Mathias Boe har besluttet at flytte tættere på sin indiske kæreste, og derfor stopper han fra årsskiftet på landsholdstræningen i Brøndby. I stedet vil den 38-årige herredoublespiller bo og træne i Dubai og Indien.

Igennem næsten 20 år har Mathias Boe haft sin daglige gang på elitecenteret i Brøndby, men fra årsskiftet er det slut. Boe vil fremover bo og træne i Dubai og Indien, hvor hans indiske kæreste befinder sig.

Dermed slutter en epoke, men Boe er dog ikke færdig med at spille badminton. Den 38-årige herredoublespiller fortsætter med at spille turneringer på højeste niveau, så danske fans kan fortsat glæde sig til at se Mathias Boe og Carsten Mogensen i aktion på de store scener.

– Vi er selvfølgelig kede af, at Boe stopper på elitecenteret, da vi stadig mener, at han tilfører kvalitet til vores træningsmiljø. I mine øjne er Boe verdens bedste herredoubletaktiker, og hans badmintonviden og -klogskab kommer vi til at savne på træningen. Samtidig har vi fuld forståelse for hans beslutning, som giver god mening ift. hans livssituation, og vi ønsker Boe alt held og lykke med det nye kapitel i hans liv, siger Badminton Danmarks sportschef, Jens Meibom.

Boe/Mogensen vil ikke længere indgå i Badminton Danmarks eliteprogram, og der vil ikke længere være en satsning omkring konstellationen, men Badminton Danmark har aftalt med Boe, at vi fortsat kan have et træningssamarbejde i de perioder, hvor han er i Danmark, og hvor det passer ind i herredoubletræningen. Carsten Mogensen fortsætter foreløbigt på landsholdstræningen frem til All England i marts 2019.

Fakta

Mathias Boe/Carsten Mogensen er ubetinget den mest succesfulde danske HD i nyere tid.

Af deres mange meritter kan nævnes: OL sølv 2012. VM sølv 2013 og bronze 2014. Europamestre i 2012, 2015 og 2017. Vinder af All-England i 2011 og 2015. Vinder af super series finalerne tre gange (2010, 2011 og 2012).

Siden indførelse af Super Series turneringsformatet har Boe/Nuller været i 48 finaler og vundet 28 superseries/World Tours turneringer!

Mathias Boe/Carsten Mogensen fik søndag den 21. oktober 2018 Badminton Danmarks fortjensttegn for sin store indsats og flotte resultater for dansk badminton.